Om os

Tagrendetrolden ApS er en mindre nichevirksomhed der udelukkende beskæftiger sig med rensning af tagrender. Vi er specialister i støvsugning af tagrender, nedløbsrør og nedløbsbrønde men er også kompetente og konkurrencedygtige på opgaver der kræver lift, stillads eller stige. Og så renser vi alle typer af tagrender i alle højder.

Vi servicerer pr. 2018 alle typer af kunder herunder private kunder såvel som boligforeninger, virksomheder og det offentlige.


En af murstenene i vores eksistensgrundlag er at vi altid har ønsket at levere et transparent produkt, og derfor dokumenterer vi altid vores arbejde med billeder. Vi foretager også selv løbende kvalitetskontrol af fotodokumentationen inden den sendes ud, for at sikre at resultatet er et som både vi selv og vores kunder er tilfredse med.


Alle nye medarbejdere i Tagrendetrolden ApS bliver valgt på baggrund af deres faglige såvel som menneskelige kompetencer. For os er det lige så vigtigt at en ny medarbejder kan lære faget inden for den almindelige oplæringsperiode, som det er at medarbejderen kan møde brugerne af de ejendomme som vi arbejder på, på en venlig, serviceminded og professionel måde.


Et andet kendetegn ved vores virksomhed er den stærke og venlige trold (Tagrendetrolden) som er vores maskot. Trolden har vi selv designet, og han er varemærkeregistreret i EU sammen med vores navn og logo. Historien med trolden er at vi forsøgte at lave en maskot som afspejler den måde, vi selv ønsker at blive opfattet på af vores kunder: kompetente og stærke, venlige og servicemindede, tillidsvækkende og altid med et smil på læben. Det er de værdier som vi har forsøgt at tænke ind i designet af vores maskot, og som vi håber at du kan genkende hver gang du ser den store, stærke og smilende Tagrendetrold når du besøger vores hjemmeside eller ser en af vores biler på gaden.

Rensning af tagrender - Tagrendetrolden ApS